Danskerne tror på sejr i Kroatien

De fleste af de danskere, der har spillet på aftenens landskamp mod Kroatien, har lagt indsatsen på en dansk sejr. Men hos Danske Spils egne eksperter forventer man langt fra et dansk målorgie.

Artiklens øverste billede
Jonas Wind og den kroatiske stjernespiller Luka Modric, da de to hold mødte hinanden i Parken. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Danmark kan vinde sin Nations League-gruppe foran de franske verdensmestre og de kroatiske vice-verdensmestre - det hele kræver blot en sejr torsdag aften mod netop Kroatien.

Og det er faktisk også forventningen hos de danskere, der har spillet på resultatet af kampen hos Danske Spil. Men det bliver en smal sejr ifølge de danske tippere.

»61 procent af dem, der har spillet på kampen mod Kroatien, har sat pengene på to-tallet ud for dansk sejr,« fortæller oddssætter hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen i en pressemeddelelse.

»Pengene er sat på dansk sejr, og det er den tendens, vi kigger ind i frem mod kick off. Det følger egentlig meget fint de tal, vi så for tre måneder siden, da de to hold mødtes i Parken. Dog er tiltroen til Danmark mindsket en smule i forhold til dengang, men det er kun naturligt: Kunderne kan godt se, at det bliver en sværere opgave i Kroatien, og så gør det nok også noget, at Kroatien vandt det modsatte opgør i Parken,« siger han.

Patriotiske spil falder senere

Trods den svære opgave er der ifølge spilfirmaet stadig markant optimisme at spore i tallene. Dels fordi kunderne i højere grad end tidligere følger med i landsholdsfodbold, og dels fordi de mere patriotiske spil, der kan mudre billedet en smule, som regel falder tættere på kampstart.

»Traditionelt set kommer størstedelen af de mest patriotiske spil først på selve kampdagen og gerne helt hen til en time før kampens start,« siger Mathias Reimer Larsen.

Han mener derfor mere, at det er et udtryk for danskernes reelle vurdering af de to landsholds styrkeforhold, når flertallet sætter pengene på dansk sejr.

Forventer ingen storsejr

Op til kampen er der sat spørgsmålstegn ud for flere af de danske landsholdsspillere. Jannik Vestergaard og Andreas Cornelius er ude. Joakim Mæhle har fået begrænset spilletid på klubholdet og Simon Kjær er først lige kommet tilbage fra en langvarig skade.

Alt det ved danskerne udmærket godt, og måske er det derfor, at man trods optimismen kommer til at stå ret alene med sin kupon, hvis man spiller på en dansk storsejr. Ifølge Mathias Reimer Larsen bliver der ikke spillet mange kuponer på dansk sejr med flere overskydende mål.

»Nej, der er faktisk ikke kunder, der virker til at tro på en dansk storsejr. Det virker mere til, at danskerne forventer en meget tæt kamp,« siger han.

Kampen mellem Kroatien og Danmark kan følges på TV2, og fløjtes igang klokken 20.45.

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

am

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.